På tur med Lgkl. pensionisterne

Hej alle sammen

I sidste weekend havde vi her i Cape Town besøg af en stor gruppe danske pensionister, hovedsaligt fra trekantsområdet. Da deres guide/arrangør Ida, er den samme Ida som tidligere stod for at sende volontører ud for Lgkl. Højskole og i dag giver foredrag til kommende volotører om hvad det vil sige at rejse ud, havde de meget venligt inviteret os til gøre dem selskab de sidste par dage inden de rejste hjem igen. Således kom det til at vi fredag var med dem på vintur, hvor vi lærte, hvordan man smager, dufter og ikke mindst definere vinen. Turen gik først til den "lille" gamle farm Nelson's creek, hvor vi fik en rundvisning i markerne og maskineriet hvorefter vi smagte på 5 af gårdens mange vine. Derefter tog vi til Nederburg's Vinyard som ligger lige i nærheden, her blev vi mødt af et glas champagne og en endnu en rundvisning, denne gang dog under lidt størrer målestoksforhold. På Nederburg havde de lavet frokost til os, så den nød vi med en vidunderlig udsigt til markerne.
Vi sluttede dagen af med en lille visit hos en ældre tysk herrer som eftersigende skulle lave en af de bedste snaps i verden. Også her så bryggeriet!
Lørdag tog vi en tur til Cape Point, hvor vi spiste frokost på spidsen af Kap det Gode Håb, herefter var vi, af den sydafrikanske bolig minister specielt (det er Ida der har kontakterne), blevet inviteret til at overvære en ceremoni i Kyalitsha township, hvor en ældre blind kvinde fik overrakt et hus af regeringen. Det var en utrolig underholdende oplevelse med masser af sang og dans! På hjemvejen slog et smut forbi slags medicinman festival som fandt sted lidt i nærheden, Anette blev inviet som æres Sangoma (medicinkvinde) og vi håber nu på rigtig god karma og ikke flere forstyrrelser fra Brian den døde pedel!
Søndag var vi i Guguletu Township til gudstjeneste, hvilket foregik i et meget lille skur, hvor flest mulige mennesker blev proppet ind også blev det ellers hoppet rundt og sunget og danset. Området vi var i i Guguletu, tror jeg, er et af de fattigste, det ser i hvert fald sådan ud. Jeg talte med en af de lokale, som fortalte at området var losseplads engang, indtil folk begyndte at rejse blikskure og slå sig ned. Det er desværre ikke særligt svært at tro, da fortiden var meget kraftigt afspejlet i områdets nuværende udseende.
Præsterne og mennigheden var dog utroligt glade for at se os og hvad der bare var en normal gudstjeneste, blev pga. vores tilstedeværelse forvandlet til årets begivenhed! Vi var bogstaveligt talt the centre of attention!
Som afrikansk gæstfrihed foreskriver det havde de selvfølgelig lavet mad til os, hvilket satte os i lidt af et dilemmea. På den ene side ville det blive set som meget uhøfligt ikke at smage på maden, men på den anden side vidste vi ikke helt om vi turde. De som ikke skyndte at erkære sig vegetar fandt dog hurtigt en løsning, spise en lille smule, hvorefter man gav resten til den nærmeste fattige, som tilgengæld blev utrolig glad!
Om aftenen var vi på restaurent, hvor maden igen var en smule fremmedartet. Der blev nemlig serveret krokodille, haj, struds, antilope osv.

- Sabine