Hej alle sammen
I mandags havde Louise og jeg endeligt første arbejdsdag på Homestead, det shelter hvor mine drenge bor, efter meget lang tids tovtrækkeri frem og tilbage mellem shelteret, hovedkontoret og os. Men nu har vi altså omsider underskrevet papirerne og kan endeligt nyde at få lov til at opleve drengene i dere "naturlige" omgivelser.
Og nyde det, det gør vi, for det er absolut en enestående chance at få lov til at komme så tæt, på en så speciel gruppe børn. Man får kontakt til dem på helt anderledes og meget mere afslappet måde end man gør på skolen, hvor der gåes meget op i god kristelig opførsel. Lærerne på skolen er allesammen meget katolske og det kan være lidt udfordrende at skulle manøvre sig frem og tilbage mellem dem og drengene, som jo lever i en helt anden verden! Men på Homestead er der meget fin balance mellem de voksne og børnene og i og med at vores arbejde dér består i at lege, underholde og aktivere drengene kommer vi også helt på samme niveau og det bliver meget lettere for begge parter at relatere til hinanden !
Så nu ser vores arbejdsdag altså således ud: Vi er på skolen i Green Point fra ca. 8.30 til 13.00, hvorefter vi går med drengene ud til Homestead i Woodstock og her er vi så ca. indtil kl. 16.30.
Det er slut med de lange eftermiddage, hvilket vist kun er godt, for det var efterhånden ved at være lidt for dyrt at gå på markeder og storcentre så ofte, hvorend fristende det måtte være med Randen der nu har nået et svimlende lanpunkt med en kurs på 0.51 ! !
I aften bliver der fest i hytten eftersom at vi holder dobbel fødselsdag. Louise fyldte i sidste uge 20 (hvilket vi, privat, fejrede med middag på den roterende restaurent på toppe af The Ritz Hotel!) og i næste uge fylder AK 22, så vi har inviteret alle Dan-Cape pigerne (10 piger som vi i November skal på rundrejse med) over til middag med efterfølgene bytur!
De mange nye aldre betyder desværre at jeg nu er den eneste teenager på hele turen, hvilket man må høre meget for. . .
- Sabine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar