Jeg læste din kommentar og udgav den for at kunne svare på den, men nu kan jeg altså ikke finde den noget sted på siden. Men vil du ikke sende mig en mail i stedet for, det er lidt lettere. Adressen er sabinemensel@jubii.dk
- Sabine
søndag den 28. december 2008
Jul i Sydafrika
Hej Igen
Så kom december måned med alt dens pragt og sandelig om den ikke også snart er gået igen. Der er sket rigtig meget her i Cape Town i den forgangne måned, både på arbejdet og derhjemme.
Skolen holder juleferie, så Louise og jeg har i stedet tilbragt hele dagen med drengene på Homestead. Vi har bl.a. været ved poolen et par gange, haft dem med på stranden, været på bådtur, afholdt sportsdag og mange andre ting. d. 22. dec. lukkede shelteret, hvor vi normalt er for højtiden og de drenge som ikke havde mulighed for at tilbringe julen hos deres familie, blev sendt ud på Homesteads børnehjem ”The Bridge” i townshippen Khayalitsha. Det var meningen at Louise og jeg skulle have været ud til drengene d. 23., 25. og 26., men Tony har modtaget et stor sum penge fra en gruppe danskere, så d. 23. tog vi i stedet på stor shoppingtur, for at købe julegaver til drengene, som vi delte ud den 26. december til stor fornøjelse for drengene såvel som os selv.
Det var desværre lykkedes mig at få en omgang influenza hen over julen, så d. 25. var Louise alene af sted (nægtede at gå glip af gaveuddelingen d. 26.!), sammen med de 3 DanCape piger, der arbejder fast på børnehjemmet. I et spændende fodboldopgør lykkedes det dog Louise at løbe ind i et åbent vindue og hun måtte på skadestuen og sys.
Den. 14. var vi en tur på Robben Island, hvor vi blev vist rundt i det gamle fængsel af en ex politisk fange, så Mandelas celle og fik frisket hele historien om Robben Island og Mandelas liv op igen.
Den. 18. havde vores udlejer Danny, inviteret os med på picnic, så vi tog en tur ud til Spier, en stor og meget smuk vingård lige udenfor Cape Town. Vi var også et smut forbi en gepard park på vej hjem igen.
Den 19. var lidt en sørgelig dag, for der måtte vi nemlig sige farvel til AK, som igen vendte snuden mod Danmark. Vi var med i lufthavnen og vinkede farvel og derefter tog vi hjem og fortsatte med at pakke ud for vi er nemlig flyttet lejlighed. Dog ikke særlig langt, stadig samme bygning, men hvor vi før boede i lejlighed 20 bor vi altså nu i nummer 18!
Den. 22. var vi på vintur med Tony og DanCape Tøserne, Christina, Lærke, Iben og Signe. Efter en hel dag i vingudernes tegn, besluttede vi at slutte dagen af med en øl på Long Street. Knapt var jeg dog kommet ud af bilen før min mobil blev snuppet. Jeg opdagede ikke selv noget, men det var der heldigvis en forbipasserende der gjorde og han satte sammen med et par sikkerhedsmænd i hurtigt løb efter banditterne og utroligt nok lykkedes det dem at fange dem. Så jeg blev redet fra at skulle tilbringe jul uden ordentlig kontakt til familien, hvor heldig har man lige lov at være?!
Juleaften holdte vi hjemme i lejligheden efter alle danske standarder. Der var både and, brun sovs og risalamande! Vi havde ikke noget juletræ, men til gengæld havde vi en stor julemandsfigur, som vi pyntede med slik og julepynt og lystigt dansede omkring da det blev tid til det.
I morgen ankommer Louises forældre og storebror og vi glæder os alle sammen til at få besøg fra Danmark.
Det stadig ikke helt besluttet hvad vi skal nytårsaften, men indtil videre ser det ud til at vi spiser hjemme og derefter tager på Waterfront for at se fyrværkeri. Hele Long Street bliver lukket af den aften, så tror det er der festen vil ende, højest sandsynligt med et smut forbi vores elskede Zula-bar:)
Glædelig jul og godt nytår til jer alle
Sabine
P.S. Har skrevet lidt om vores rundrejse. Vil prøve at se om jeg kan oploade det på bloggen. (Det fylder vist for meget til et alm. indlæg!
Så kom december måned med alt dens pragt og sandelig om den ikke også snart er gået igen. Der er sket rigtig meget her i Cape Town i den forgangne måned, både på arbejdet og derhjemme.
Skolen holder juleferie, så Louise og jeg har i stedet tilbragt hele dagen med drengene på Homestead. Vi har bl.a. været ved poolen et par gange, haft dem med på stranden, været på bådtur, afholdt sportsdag og mange andre ting. d. 22. dec. lukkede shelteret, hvor vi normalt er for højtiden og de drenge som ikke havde mulighed for at tilbringe julen hos deres familie, blev sendt ud på Homesteads børnehjem ”The Bridge” i townshippen Khayalitsha. Det var meningen at Louise og jeg skulle have været ud til drengene d. 23., 25. og 26., men Tony har modtaget et stor sum penge fra en gruppe danskere, så d. 23. tog vi i stedet på stor shoppingtur, for at købe julegaver til drengene, som vi delte ud den 26. december til stor fornøjelse for drengene såvel som os selv.
Det var desværre lykkedes mig at få en omgang influenza hen over julen, så d. 25. var Louise alene af sted (nægtede at gå glip af gaveuddelingen d. 26.!), sammen med de 3 DanCape piger, der arbejder fast på børnehjemmet. I et spændende fodboldopgør lykkedes det dog Louise at løbe ind i et åbent vindue og hun måtte på skadestuen og sys.
Den. 14. var vi en tur på Robben Island, hvor vi blev vist rundt i det gamle fængsel af en ex politisk fange, så Mandelas celle og fik frisket hele historien om Robben Island og Mandelas liv op igen.
Den. 18. havde vores udlejer Danny, inviteret os med på picnic, så vi tog en tur ud til Spier, en stor og meget smuk vingård lige udenfor Cape Town. Vi var også et smut forbi en gepard park på vej hjem igen.
Den 19. var lidt en sørgelig dag, for der måtte vi nemlig sige farvel til AK, som igen vendte snuden mod Danmark. Vi var med i lufthavnen og vinkede farvel og derefter tog vi hjem og fortsatte med at pakke ud for vi er nemlig flyttet lejlighed. Dog ikke særlig langt, stadig samme bygning, men hvor vi før boede i lejlighed 20 bor vi altså nu i nummer 18!
Den. 22. var vi på vintur med Tony og DanCape Tøserne, Christina, Lærke, Iben og Signe. Efter en hel dag i vingudernes tegn, besluttede vi at slutte dagen af med en øl på Long Street. Knapt var jeg dog kommet ud af bilen før min mobil blev snuppet. Jeg opdagede ikke selv noget, men det var der heldigvis en forbipasserende der gjorde og han satte sammen med et par sikkerhedsmænd i hurtigt løb efter banditterne og utroligt nok lykkedes det dem at fange dem. Så jeg blev redet fra at skulle tilbringe jul uden ordentlig kontakt til familien, hvor heldig har man lige lov at være?!
Juleaften holdte vi hjemme i lejligheden efter alle danske standarder. Der var både and, brun sovs og risalamande! Vi havde ikke noget juletræ, men til gengæld havde vi en stor julemandsfigur, som vi pyntede med slik og julepynt og lystigt dansede omkring da det blev tid til det.
I morgen ankommer Louises forældre og storebror og vi glæder os alle sammen til at få besøg fra Danmark.
Det stadig ikke helt besluttet hvad vi skal nytårsaften, men indtil videre ser det ud til at vi spiser hjemme og derefter tager på Waterfront for at se fyrværkeri. Hele Long Street bliver lukket af den aften, så tror det er der festen vil ende, højest sandsynligt med et smut forbi vores elskede Zula-bar:)
Glædelig jul og godt nytår til jer alle
Sabine
P.S. Har skrevet lidt om vores rundrejse. Vil prøve at se om jeg kan oploade det på bloggen. (Det fylder vist for meget til et alm. indlæg!
søndag den 9. november 2008
3 ugers roadtrip med Tony og DanCape tøserne
Hej alle
I morgen tidlig kl. 07.00 går startskudet for en forhåbentligt helt unik og underholdende tur på 21 dage! Sammen med Tony og 4 pædagogstuderende fra DanCape begiver Louise, Anette, AK og jeg os nemlig på eventyr i Sydafrikas storslåede natur!
Vi starter turen med at følge "garden route" op ad østkysten til Wilderness og Port Elizabeth hvor vi får muligheden for at springe ud fra verdens længste bungy jump (jeg er stadig i overvejelses processen). Vi fortsætter op til East London og Durban, hvor den står på en række museumsbesøg og byliv inden vi fortsætter ind i Swaziland og seneres Mozambique hvor vi skal svømme med hvalhajer!!
Efter Mozambique tager vi til Krüger national park for at se om vi kan få øje på "The Big 5" løven, elefanten, leoparden, næsehornet og bøffelen! Efter Krüger tager vi til Johannesburg, hvor vi kigger på alle seværdighederne og bl.a. besøger det store Apartheid Museum!
Herefter kører vi til det lille kongesømme Lesotho hvor vi på hesteryg rider ind i bjergene, og overnatter!
Herfra går turen tilbage mod østkysten, som vi følger hjem til Cape Town!
Med en lille smule hjlæp fra "paint" har jeg forsøgt at tegne turen ind på et kort:
Drengene...
øver sig i øjeblikket på den nærtforstående julekoncert, hvor hver klasse har et lille indslag! Lærerne går utrolig højt op i stykket og skænderier på lærerværelset er efterhånden ingen sjældenhed, drengene derimod er ikke helt lige så begejstrede for koncerten og ville vist hellere bare droppe den også spille lidt mere fodbold, hele herligheden kan være meget morsom at iagtage en gang i mellem.
Min klasse vokser og vokser, vi har i løbet af de sidste par uger fået ikke mindre end 4 nye ansigter i klassen og Shane, som egentlig var sendt på afvæningsklinik udenfor byen er vendt tilbage (ingen ved hvorfor endnu). Så vi er nu oppe på at være omkring 14 elever i klassen, hvilket er ret mange, når det er gadebørn man har med at gøre.
Heldigvis har vi fået endnu en volontør i klassen, Bianca, eftersom at jeg jo snart tager på 3 ugers roadtrip rundt i landet. Vores rejse betyder desværre at vi ikke er der til at overvære julekoncerten, men Roy, vores medvolontør, har lovet at filme det. Drengene går allerede på juleferie d. 27. november og dvs. at de er smuttet fra skolen når vi vender hjem igen d. 30. november! Skolen starter ikke igen før d. 17. januar, så det vil sige at vi faktisk kun har 4 uger tilbage på skolen!!
I ferien vil Louise og jeg arbejde fuld tid på Homestead og tror vi får masser at se til med en hel flok ferie børn! Fra d. 22. december til d. 4 januar flyttes drengene fra Homestead i Woodstock, hvor vi arbejder, ud på Homested i Kyalitsha som er Cape Town's største township. Heldigvis arbejder der 3 DanCape piger her, som har egen bil, så dem kan vi køre med til arbejde. Ellers havde vi haft et problem da den ofentlige transport kun går til kanten af townshippen, for det er nemlig alt alt alt for farligt for 2 HVIDE at gå alene igennem townshippen og specielt Kyalitsha som nok er den værste!
- Sabine
Min klasse vokser og vokser, vi har i løbet af de sidste par uger fået ikke mindre end 4 nye ansigter i klassen og Shane, som egentlig var sendt på afvæningsklinik udenfor byen er vendt tilbage (ingen ved hvorfor endnu). Så vi er nu oppe på at være omkring 14 elever i klassen, hvilket er ret mange, når det er gadebørn man har med at gøre.
Heldigvis har vi fået endnu en volontør i klassen, Bianca, eftersom at jeg jo snart tager på 3 ugers roadtrip rundt i landet. Vores rejse betyder desværre at vi ikke er der til at overvære julekoncerten, men Roy, vores medvolontør, har lovet at filme det. Drengene går allerede på juleferie d. 27. november og dvs. at de er smuttet fra skolen når vi vender hjem igen d. 30. november! Skolen starter ikke igen før d. 17. januar, så det vil sige at vi faktisk kun har 4 uger tilbage på skolen!!
I ferien vil Louise og jeg arbejde fuld tid på Homestead og tror vi får masser at se til med en hel flok ferie børn! Fra d. 22. december til d. 4 januar flyttes drengene fra Homestead i Woodstock, hvor vi arbejder, ud på Homested i Kyalitsha som er Cape Town's største township. Heldigvis arbejder der 3 DanCape piger her, som har egen bil, så dem kan vi køre med til arbejde. Ellers havde vi haft et problem da den ofentlige transport kun går til kanten af townshippen, for det er nemlig alt alt alt for farligt for 2 HVIDE at gå alene igennem townshippen og specielt Kyalitsha som nok er den værste!
- Sabine
På tur med Lgkl. pensionisterne
Hej alle sammen
I sidste weekend havde vi her i Cape Town besøg af en stor gruppe danske pensionister, hovedsaligt fra trekantsområdet. Da deres guide/arrangør Ida, er den samme Ida som tidligere stod for at sende volontører ud for Lgkl. Højskole og i dag giver foredrag til kommende volotører om hvad det vil sige at rejse ud, havde de meget venligt inviteret os til gøre dem selskab de sidste par dage inden de rejste hjem igen. Således kom det til at vi fredag var med dem på vintur, hvor vi lærte, hvordan man smager, dufter og ikke mindst definere vinen. Turen gik først til den "lille" gamle farm Nelson's creek, hvor vi fik en rundvisning i markerne og maskineriet hvorefter vi smagte på 5 af gårdens mange vine. Derefter tog vi til Nederburg's Vinyard som ligger lige i nærheden, her blev vi mødt af et glas champagne og en endnu en rundvisning, denne gang dog under lidt størrer målestoksforhold. På Nederburg havde de lavet frokost til os, så den nød vi med en vidunderlig udsigt til markerne.
Vi sluttede dagen af med en lille visit hos en ældre tysk herrer som eftersigende skulle lave en af de bedste snaps i verden. Også her så bryggeriet!
Lørdag tog vi en tur til Cape Point, hvor vi spiste frokost på spidsen af Kap det Gode Håb, herefter var vi, af den sydafrikanske bolig minister specielt (det er Ida der har kontakterne), blevet inviteret til at overvære en ceremoni i Kyalitsha township, hvor en ældre blind kvinde fik overrakt et hus af regeringen. Det var en utrolig underholdende oplevelse med masser af sang og dans! På hjemvejen slog et smut forbi slags medicinman festival som fandt sted lidt i nærheden, Anette blev inviet som æres Sangoma (medicinkvinde) og vi håber nu på rigtig god karma og ikke flere forstyrrelser fra Brian den døde pedel!
Søndag var vi i Guguletu Township til gudstjeneste, hvilket foregik i et meget lille skur, hvor flest mulige mennesker blev proppet ind også blev det ellers hoppet rundt og sunget og danset. Området vi var i i Guguletu, tror jeg, er et af de fattigste, det ser i hvert fald sådan ud. Jeg talte med en af de lokale, som fortalte at området var losseplads engang, indtil folk begyndte at rejse blikskure og slå sig ned. Det er desværre ikke særligt svært at tro, da fortiden var meget kraftigt afspejlet i områdets nuværende udseende.
Præsterne og mennigheden var dog utroligt glade for at se os og hvad der bare var en normal gudstjeneste, blev pga. vores tilstedeværelse forvandlet til årets begivenhed! Vi var bogstaveligt talt the centre of attention!
Som afrikansk gæstfrihed foreskriver det havde de selvfølgelig lavet mad til os, hvilket satte os i lidt af et dilemmea. På den ene side ville det blive set som meget uhøfligt ikke at smage på maden, men på den anden side vidste vi ikke helt om vi turde. De som ikke skyndte at erkære sig vegetar fandt dog hurtigt en løsning, spise en lille smule, hvorefter man gav resten til den nærmeste fattige, som tilgengæld blev utrolig glad!
Om aftenen var vi på restaurent, hvor maden igen var en smule fremmedartet. Der blev nemlig serveret krokodille, haj, struds, antilope osv.
- Sabine
I sidste weekend havde vi her i Cape Town besøg af en stor gruppe danske pensionister, hovedsaligt fra trekantsområdet. Da deres guide/arrangør Ida, er den samme Ida som tidligere stod for at sende volontører ud for Lgkl. Højskole og i dag giver foredrag til kommende volotører om hvad det vil sige at rejse ud, havde de meget venligt inviteret os til gøre dem selskab de sidste par dage inden de rejste hjem igen. Således kom det til at vi fredag var med dem på vintur, hvor vi lærte, hvordan man smager, dufter og ikke mindst definere vinen. Turen gik først til den "lille" gamle farm Nelson's creek, hvor vi fik en rundvisning i markerne og maskineriet hvorefter vi smagte på 5 af gårdens mange vine. Derefter tog vi til Nederburg's Vinyard som ligger lige i nærheden, her blev vi mødt af et glas champagne og en endnu en rundvisning, denne gang dog under lidt størrer målestoksforhold. På Nederburg havde de lavet frokost til os, så den nød vi med en vidunderlig udsigt til markerne.
Vi sluttede dagen af med en lille visit hos en ældre tysk herrer som eftersigende skulle lave en af de bedste snaps i verden. Også her så bryggeriet!
Lørdag tog vi en tur til Cape Point, hvor vi spiste frokost på spidsen af Kap det Gode Håb, herefter var vi, af den sydafrikanske bolig minister specielt (det er Ida der har kontakterne), blevet inviteret til at overvære en ceremoni i Kyalitsha township, hvor en ældre blind kvinde fik overrakt et hus af regeringen. Det var en utrolig underholdende oplevelse med masser af sang og dans! På hjemvejen slog et smut forbi slags medicinman festival som fandt sted lidt i nærheden, Anette blev inviet som æres Sangoma (medicinkvinde) og vi håber nu på rigtig god karma og ikke flere forstyrrelser fra Brian den døde pedel!
Søndag var vi i Guguletu Township til gudstjeneste, hvilket foregik i et meget lille skur, hvor flest mulige mennesker blev proppet ind også blev det ellers hoppet rundt og sunget og danset. Området vi var i i Guguletu, tror jeg, er et af de fattigste, det ser i hvert fald sådan ud. Jeg talte med en af de lokale, som fortalte at området var losseplads engang, indtil folk begyndte at rejse blikskure og slå sig ned. Det er desværre ikke særligt svært at tro, da fortiden var meget kraftigt afspejlet i områdets nuværende udseende.
Præsterne og mennigheden var dog utroligt glade for at se os og hvad der bare var en normal gudstjeneste, blev pga. vores tilstedeværelse forvandlet til årets begivenhed! Vi var bogstaveligt talt the centre of attention!
Som afrikansk gæstfrihed foreskriver det havde de selvfølgelig lavet mad til os, hvilket satte os i lidt af et dilemmea. På den ene side ville det blive set som meget uhøfligt ikke at smage på maden, men på den anden side vidste vi ikke helt om vi turde. De som ikke skyndte at erkære sig vegetar fandt dog hurtigt en løsning, spise en lille smule, hvorefter man gav resten til den nærmeste fattige, som tilgengæld blev utrolig glad!
Om aftenen var vi på restaurent, hvor maden igen var en smule fremmedartet. Der blev nemlig serveret krokodille, haj, struds, antilope osv.
- Sabine
lørdag den 25. oktober 2008
Nye tider...
Hej alle sammen
I mandags havde Louise og jeg endeligt første arbejdsdag på Homestead, det shelter hvor mine drenge bor, efter meget lang tids tovtrækkeri frem og tilbage mellem shelteret, hovedkontoret og os. Men nu har vi altså omsider underskrevet papirerne og kan endeligt nyde at få lov til at opleve drengene i dere "naturlige" omgivelser.
Og nyde det, det gør vi, for det er absolut en enestående chance at få lov til at komme så tæt, på en så speciel gruppe børn. Man får kontakt til dem på helt anderledes og meget mere afslappet måde end man gør på skolen, hvor der gåes meget op i god kristelig opførsel. Lærerne på skolen er allesammen meget katolske og det kan være lidt udfordrende at skulle manøvre sig frem og tilbage mellem dem og drengene, som jo lever i en helt anden verden! Men på Homestead er der meget fin balance mellem de voksne og børnene og i og med at vores arbejde dér består i at lege, underholde og aktivere drengene kommer vi også helt på samme niveau og det bliver meget lettere for begge parter at relatere til hinanden !
Så nu ser vores arbejdsdag altså således ud: Vi er på skolen i Green Point fra ca. 8.30 til 13.00, hvorefter vi går med drengene ud til Homestead i Woodstock og her er vi så ca. indtil kl. 16.30.
Det er slut med de lange eftermiddage, hvilket vist kun er godt, for det var efterhånden ved at være lidt for dyrt at gå på markeder og storcentre så ofte, hvorend fristende det måtte være med Randen der nu har nået et svimlende lanpunkt med en kurs på 0.51 ! !
I aften bliver der fest i hytten eftersom at vi holder dobbel fødselsdag. Louise fyldte i sidste uge 20 (hvilket vi, privat, fejrede med middag på den roterende restaurent på toppe af The Ritz Hotel!) og i næste uge fylder AK 22, så vi har inviteret alle Dan-Cape pigerne (10 piger som vi i November skal på rundrejse med) over til middag med efterfølgene bytur!
De mange nye aldre betyder desværre at jeg nu er den eneste teenager på hele turen, hvilket man må høre meget for. . .
- Sabine
I mandags havde Louise og jeg endeligt første arbejdsdag på Homestead, det shelter hvor mine drenge bor, efter meget lang tids tovtrækkeri frem og tilbage mellem shelteret, hovedkontoret og os. Men nu har vi altså omsider underskrevet papirerne og kan endeligt nyde at få lov til at opleve drengene i dere "naturlige" omgivelser.
Og nyde det, det gør vi, for det er absolut en enestående chance at få lov til at komme så tæt, på en så speciel gruppe børn. Man får kontakt til dem på helt anderledes og meget mere afslappet måde end man gør på skolen, hvor der gåes meget op i god kristelig opførsel. Lærerne på skolen er allesammen meget katolske og det kan være lidt udfordrende at skulle manøvre sig frem og tilbage mellem dem og drengene, som jo lever i en helt anden verden! Men på Homestead er der meget fin balance mellem de voksne og børnene og i og med at vores arbejde dér består i at lege, underholde og aktivere drengene kommer vi også helt på samme niveau og det bliver meget lettere for begge parter at relatere til hinanden !
Så nu ser vores arbejdsdag altså således ud: Vi er på skolen i Green Point fra ca. 8.30 til 13.00, hvorefter vi går med drengene ud til Homestead i Woodstock og her er vi så ca. indtil kl. 16.30.
Det er slut med de lange eftermiddage, hvilket vist kun er godt, for det var efterhånden ved at være lidt for dyrt at gå på markeder og storcentre så ofte, hvorend fristende det måtte være med Randen der nu har nået et svimlende lanpunkt med en kurs på 0.51 ! !
I aften bliver der fest i hytten eftersom at vi holder dobbel fødselsdag. Louise fyldte i sidste uge 20 (hvilket vi, privat, fejrede med middag på den roterende restaurent på toppe af The Ritz Hotel!) og i næste uge fylder AK 22, så vi har inviteret alle Dan-Cape pigerne (10 piger som vi i November skal på rundrejse med) over til middag med efterfølgene bytur!
De mange nye aldre betyder desværre at jeg nu er den eneste teenager på hele turen, hvilket man må høre meget for. . .
- Sabine
søndag den 19. oktober 2008
Som lovet..
Som lovet kommer der her et par billeder af den hval, som vi så. I får også lige en pingvin med, da vi i går var i Simon's Town, ca. 50 km. uden for byen, for at se på pingviner...
Abonner på:
Opslag (Atom)
